Grill Amok.dk

Dyreryg på grillen

Du skal påregne mellem 35 - 50 minutter for at at grille en dyreryg ved den anviste temperatur, samt 15 minutter til hvile kødet efter grillning.

Jeg marinerer mit hjortekød for at sikre mig, at det bliver mørt og lækkert efter tilberedningen.

Vildtet har jo ingen fødselsattest med sig, så hvis man er i tvivl om alder eller modning af kødet, kan jeg varmt anbefale denne opskrift på marinade:

1 fl frugt agtig eller tør rødvin efter behag….eller en mørk øl.

4 skalotteløg

1 gulerod

1 porre

1/4 selleri

2-3 lauerbærblade

10 enebær (hele)

10 hvide eller sorte peberkorn

krydderbuket af 3 stilke persille, 1 kvist rosmarin, 2 kviste timian og 2.3 kviste salvie

evt 2 fed hvidløg

Skær alle grøntsagerne i skiver eller strimler.

Bind krydderbukettensammen med kødsnor, og bland så alle ingredienserne.

Marinaden kan bruges til alt mørkt vildt kød, så som vildsvin,dyrevildt og hare

Hvis jeg skal marinere lyst vildtkød – så som fuglevildt – skifter jeg rødvin ud med en tør hvidvin ellers er ingredienserne i marinaden den samme.

Jeg bruger ofte de frugtagtige rødvine, når jeg griller rådyrryg den giver en god balance i kødet.

Men en god mørk øl er nu heller ikke noget dårligt valg

Start med at skære alle hinder af ryggen, det kræver en super skarp kniv at løsne alle hinder, så påregn lidt arbejdstid og undgå at skære for dybt

Derefter skærer du ned i kødet langs begge sider af rygsøjlen.
Du møder hurtigt en forhindring.

Skær lidt væk fra rygsøjlen, så du igen kan skære nedad, skær det sidste stykke ned til ribbenene

Ryggen lægges nu i marinaden gerne 1 døgn.

kom rødvinsmarinaden med grøntsager og krydderier i en egnet foliebakke eller stegefad, den skal stå under rygger i grillen.

Aftør kødet og vælg dine krydderier.

Du kan vælge eks at komme en lille smule salt og peber på kødet eller en færdig krydderiblanding.

Jeg bruger selv gerne en der hedder Raising the Steaks fra Dizzy Pig, men selv Rema 1000 har færdige vildt krydderblandíng, så du finder nok en.

Gnid kødet let ind i den valgte krydderblanding og pak kødet ind i bacon.

Snakker vi rådyr skal du bruge ca 1 pakke skiveskåren bacon til en ½ ryg

En då kræver lidt mere bacon men fremgangsmåden er den samme.

Skær bacon skiverne over på midten og pak ryggen ind så du starter med at stoppe baconen ned i revnen ved ryggen.


denne steg er lidt lysere i det end den du så i starten, da den istedet var marineret i øl, men fremgangs måden er den samme.

Kom termometer i stegen sådan, så undgår du at ramme benene.


Tænd grillen og styr den ind til 180 -200 grader.

Sæt foliebakke eller stegefad i grillen på indirekte varme og pladser ryggen på ribben over den.

Alt efter hvordan man ønsker sin ryg kan du bruge følgende tommelfinger regler:

Kernetemperatur:

  • 56 grader meget rød steg uden den safter meget
  • 58 grader rosa steg
  • 60- 61 grader gennemstegt, men dog svag rosa uden at være rød.

Jeg lægger altid et viskestykke over stegen, når den kommer af grillen, og lader den stå og trække ca 15 minutter.

Denne blev taget af ved 56 grader

Imens tilbereder jeg sovsen.

Sovsen laver jeg  af fond lavet af afkogte dyreben, men man kan bruge eks en udemærket færdig fond, eller bruge rødvinsmarinaden.

Si marinaden gennem en sigte.

Brug  gerne noget af den siede marinadesaft til at afrunde sovsen med

Til sidst kommer jeg en spsk eller 2 blåskimmelost i sovsen, men den skal kun være i de sidste 2 minutter af tilberedningstiden.

Svampe klæder dyreryg

Lav en omgang stuvet kantarel det er guf

eller en omgang champignon, hvis du ikke kan skaffe andet, det bliver også godt.
 

Velbekomme

Kategori:

Giv en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 2 3 4 5